Skoleudviklingssamtale 2024-25
Dagsorden
- Opfølgning på sidste års skoleudviklingssamtale
- Fokus på sprog og læseudvikling
- Demokrati i børnehøjde/medbestemmelse
- Visionsarbejde i fællesbestyrelsen med afsæt i kontaktforældrerollen og trivsel på klasse/skoleniveau
- Koncernpunkt: 1: Fremtidens Skole / PBL
- Koncernpunkt 2: Deltagelsesmuligheder for alle børn – herunder samarbejdet med eksterne parter og med PPR
Deltagere fra skolen: Skoleleder Anette Ahrenst, SFO-leder Lars Vesterdal, Peter Sædder Christiansen (formand for fællesbestyrelsen)
Deltagere fra centret: Centerchef Lise Ammitzbøll la Cour, faglig leder Mads Sode, pæd. adm. konsulent Erik Nordentoft
Baggrund for aftalen
Udviklingsaftalen er resume, mål og handlinger fra den årlige udviklingssamtale imellem skole og forvaltning. Udviklingsaftalen er ligeledes den enkelte skoles aftale jf. kommunens aftalestyring (På Skole- og PPR-Centrets område er aftalestyringen tilpasset skoleåret fra august til august).
Skolen beslutter temaerne i aftalen, forvaltningen kan supplere blandt andet på baggrund af Direktionens Strategibrev. Udviklingsaftalen vil efterfølgende være udgangspunktet for det årlige dialogmøde imellem skolebestyrelser og Institutions- og skolerådet.
Udviklingsaftalen og det årlige dialogmøde realiserer kommunens børne og ungepolitik: Børne- og ungepolitik | Høje-Taastrup Kommune (htk.dk)
1. Opfølgning på sidste års skoleudviklingssamtale
Nogle udviklingspunkter fra sidste år fortsættes i indeværende år:
Fokus på faglig trivsel – sproglig udvikling er et løbende fokus.
Skolen har nu en læsevejleder.
PBL kører fortsat.
2. Fokus på sprog og læseudvikling
Data viser
At der er brug for at arbejde med sprogudviklingen for børn i 0.kl ift. andelen, der har et alderssvarende talesprog:
At der er brug for fokus læsning.
At der er brug for fokus på de faglige resultater i matematik
Derfor ønsker Reerslev Skoles landsbyordning fortsat at arbejde med at udvikle resultaterne, som er opnået i sprogvurderingerne og nationale tests i dansk, læsning og matematik.
3 Det bemærkes, at der kan være klasser med få elever, så bare en enkelt elev kan trække resultatet i negativ retning.
Mål og indsatser i det kommende skoleår
Indsatser ved LKC på skolen – ikke kun på en årgang, men sammensat af elever fra forskellige årgange.
Drøftelser af hvad der er test og hvad data skal og kan bruges til – en proces i medarbejdergruppen.
Indsatser i aprilgruppen – sikring af overgangene.
Læse -og matematikvejledere.
Tæt samarbejde med Lærken – hvor der er indsatser som fx sprogtrappen, læringsmiljøet og samarbejdet med kommunens sprogkonsulent.
De kommunale indsatser – fra den kommunale redegørelse: ”Tag ordet med” og ”Få forståelsen med”
3. Tema Demokrati i børnehøjde- medbestemmelse
I Børne-og ungepolitikken står: ”Høje-Taastrup Kommune vil give børn og unge medbestemmelse. Det betyder, at alle børn og unge skal mødes af voksne, der lytter til børnenes egne stemmer og værner om deres initiativ, fantasi og aktive deltagelse, uanset om det er i daginstitutionen, skolen eller fritidslivet.
Musik, sang, teater mm. medvirker alt sammen til en dannelse af myndige, demokratiske samfundsborgere, der magter og agter det forpligtende fællesskab.”
På baggrund af trivselsundersøgelsen de seneste år er der fortsat næsten halvdelen af børnene, der oplever, at de ikke er medbestemmende i undervisningen.
Mål og indsatser
2 kontaktlærere for elevrådet (det lille og det store)
Stor indsats i forbindelse med Børnerigsdagen.
Trivselskoordinator med fokus på trivsel på klasseniveau – tage børnenes ønsker ind – fx fælles tur til Sagnlandet Lejre.
Elevråd aktive ved Åbent Hus – de har skrevet brev til skoleleder – synes at de den dag skal være alt for lang tid i skole → dialog med skoleleder
Legepatrulje – sender ansøgning om projekter – indflydelse på hvad der skal anvendes penge på
Læsemakkere
Drøftelser og tydeliggørelse af, hvornår den enkelte elev har indflydelse på undervisningen – arbejde med at fortælle om hvordan og hvornår.
4. Tema: Kontaktforældrerollen med afsæt i trivsel
De seneste år har der været arbejde med forskellige teamtikker i skolens fællesbestyrelse. Med udgangspunkt i visionsseminar afholdt den 05.04.24 - vil fællesbestyrelsen arbejde videre med forældrerollen og inddragelse med udgangspunkt i trivsel
Mål og indsatser
Landsbykulturen både som positivt men også som noget negativt, når der er trivselsudfordringer – der arbejdes i bestyrelsesregi med:
Styrke klassefællesskaberne både for eleverne og forældrene – nogle er fra landsbyen og nogle er tilflyttere. Fx ved arrangementer, hvor alle møder hinanden.
Tæt kontakt med kontaktforældre – fx informationer fra skolen. Tættere samarbejde – brobyggere til alle forældre.
Sikre at kontaktforældre mødes med teamet inden forældremøderne.
Proces i personalegruppen.
Konfliktmægling
Den gode fortælling skal brede sig.
5. Koncernfokus 1: Fremtidens Skole / PBL
Der arbejdes ud fra den politiske beslutning vedtaget på byrådsmødet den 25.01.23: 5
Alle elever oplever undervisning i autentiske, innovative læringsforløb, med en høj grad af elevinvolvering og medbestemmelse, svarende til minimum 10 ugers årlig undervisning.
Læringsforløbene er overvejende tværfaglige, men kan også være monofaglige (begge er repræsenteret over et skoleår) med tydelige læringsmål og struktureret efter en designmodel eller projektmodel.
Læringsforløbene indtænker det 21. århundredes kompetencer (Kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejde), hvor der kan lægges vægt på udvalgte.
For at sikre meningsfuldhed og motivation skal læringsforløbene være autentiske med virkelige problemstillinger, et produkt og en aftager. Læringsforløbene skal indeholde innovation eller ideudvikling.
Teknologi indtænkes, der hvor det giver mening.
Skolerne organiserer hverdagen, så den understøtter arbejdet i læringsforløb.
Det er vigtigt at skabe et grundigt fælles fundament for såvel lærere som pædagoger for at de kan navigere bedst muligt i det relationelle rum med børnene også, når der laves fremtidens skole og PBL-forløb. Det er med fokus på børne/læringssyn i Fremtidens skole samt relationskompetence og klasseledelse.
Mål og indsatser i det kommende skoleår
Målsætning: At planlægge og videreudvikle ”guld” PBL-projekter og udvikle nye PBL-projekter
Mål: At alle børn udfordres og bliver så dygtige som de kan.
Vores PBL-vision: På Reerslev Skole arbejder vi med PBL, fordi vi ønsker at skabe motiverede, engagerede og læringsivrige børn. PBL skal understøtte børnenes tro på, at de kan udrette fantastiske ting og være medbestemmende.
Indsatser:
I samarbejde med Imagine if fokuseres på at kernen er, at børnene får en elevoplevelse i alle PBL-forløb med særlig fokus på elevinddragelse og elev feedback
Ud fra rammer sat af ledelsen for PBL-projekter arbejdes med at tydeliggøre driving questions, læringen og evaluering af PBL forløb.
Der afholdes åbent hus en gang årligt – det var en succes i år.
Fokus på lærer – pædagogsamarbejdet i projekterne
Sikre struktur i forberedelsen – stilladsering af opgaverne.
6. Koncernfokus 2
Deltagelsesmuligheder for alle børn – herunder samarbejdet med eksterne parter og med PPR
Mål og indsatser i det kommende skoleår.
Lærer – pædagogsamarbejdet, der kan understøtte arbejdet
Møde i næste uge om PLC
Samarbejde med ”Verdens bedste danske skole” – om kompetencehjulet
