--- title: "Antimoppestrategi" description: "Glade børn lærer bedst." date: "2025-01-30" created: "2025-01-21" --- [Hjem](https://reerslevskole.htk.dk/) [Om skolen](https://reerslevskole.htk.dk/om-skolen) [Trivsel](https://reerslevskole.htk.dk/om-skolen/trivsel) [Antimoppestrategi](https://reerslevskole.htk.dk/om-skolen/trivsel/antimoppestrategi) # Antimoppestrategi Glade børn lærer bedst. ## Kort om mobning Enhver form for mobning og eksklusion fra børnefællesskaber er smertefuldt for det enkelte barn, og netop derfor står personalet i Reerslev Skoles landsbyordning sammen i kampen mod mobning på alle niveauer. Det er vigtigt, at såvel børn som voksne lærer at skelne mellem drilleri og mobning. Vi ønsker at skabe de bedste rammer og vilkår for landsbyordningens børn og det kræver, at alle voksne og børn tager et fælles ansvar i forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Det er altid de voksnes ansvar at have fokus på god trivsel og gribe ind, hvis det kræves. Mobning er skadeligt for både fællesskabet og det enkelte barns trivsel. For det barn som udsættes for mobning har det en række negative konsekvenser i forhold til barnets udvikling, læring og skolegang. Hos nogle børn kommer mistrivsel til udtryk i form af lavt selvværd, mangel på tillid til egne evner, søvnproblemer, stress, ensomhed og utryghed. Når mistrivsel forplanter sig i fællesskabet, kan det skabe dysfunktionelle grupper og udstødelsesmønstre, der kan resultere i mobning. Eksklusion og mobning opstår som regel når kulturen i et fællesskab ændrer sig og det er derfor yderst vigtigt, at arbejdet med mobning tager udgangspunkt i at ændre kulturen i børnegruppen og styrke fællesskabet. Der er altså ikke fokus på at søge fejl hos enkeltpersoner. Mobning opstår og lever mange andre steder end i de fysiske fællesskaber i landsbyordningen. Børnene lever en stor del af deres sociale liv gennem de sociale medier, hvor venskaber, kæresterier og fjendskaber opstår og debatteres. Eksklusion og udstilling af enkeltpersoner på de sociale medier kan ske uden at barnet/gruppen behøver at skulle forholde sig til de følelser og reaktioner det vækker hos det barn, som enten udstilles eller ekskluderes. De sociale medier opløser tid og sted, hvilket giver mobningen helt nye dimensioner og stiller nye krav til den pædagogiske praksis. ## Definition af mobning - Når en person eller en gruppe systematisk forfølger eller udelukker en enkelt person på et sted hvor denne person er tvunget til at være. - Når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere mobbere. - Når en person bevidst holdes udenfor fællesskabet af andre fra det fysiske fællesskab og på de sociale medier ## Formål Målet med en fælles antimobbestrategi er, at ingen børn bliver mobbet. Skulle det alligevel ske, at et eller flere børn oplever mobning tæt på er denne strategi et fælles udgangspunkt for hvordan forældre, personale og ledelse håndterer sager, når der forekommer mobning. I Reerslev Skoles landsbyordning tror vi på at en god start på livet i trygge og nære omgivelser er essentiel for barnets forudsætninger, for at skabe et godt fundament og dermed flere muligheder i fremtiden. Vores fælles børnesyn: - Alle børn har ret til at være en del af positive, faglige og sociale læringsfællesskaber. - Alle børn har kompetencer og værdier, som skal bringes i spil. - Alle børn har ret til at blive set og anerkendt. - Alle børn har ret til omsorg, tryghed og beskyttelse. Antimobbestrategien er udarbejdet af fællesbestyrelsen, elevrådet og landsbyordningens pædagogiske personale. Strategien opererer på flere niveauer: 1. Forældredel med handleanvisninger 2. Forebyggende indsatser. 3. Håndtering af mobning, som en del af en handleguide. 4. Forankring af antimobbestrategien ## Forældreguide Eksempler på, når der ikke længere er tale om drilleri, men mobning. - Når drilleri ikke længere er for sjov. - Når konflikter ikke længere kan løses. - Når udstødelseshandlinger bliver systematiske. - Når fællesskaberne er præget af utryghed. - Når fællesskabet har lav tolerancetærskel. - Når fællesskabet mangler empati. - Når fællesskabet er præget af magtubalance. - Når fællesskabet er præget af ensomhed ## Forældre – Konkrete handleanvisninger **Mit barn bliver mobbet** Hvis dit barn virker trist og stille eller på andre måder signalerer mistrivsel, handler det først og fremmest om at få taget hul på den svære snak. - Lyt og trøst barnet - Fortæl at mobning er uacceptabelt og ikke ens egen skyld - Tag kontakt til forældrene til de børn, der tilsyneladende står bag. Vigtigt, at I taler om, hvordan børnene kan blive gode venner igen og ikke virke anklagende overfor den anden forælder - Hjælp barnet med at opbygge og vedligeholde relationer - Kontakt til pædagog, lærer og/eller skoleleder **Kendskab til et andet barn/børn der udsættes for mobning** - Ros barnet for at fortælle om episoden og spørg ind til, hvad der skete, hvilken rolle dit barn havde og hvad dit barn gjorde - Kontakt til pædagog, lærer, hvor du viderefortæller barnets oplevelse. Hvis episoden ikke er kendt, kan der blive taget en snak i børnegruppen - Kontakt forældrene til barnet. Fortæl, at dit barn er ked af situationen og spørg eventuelt, hvad du kan gøre **Hvornår er mobning et anliggende for skole/klub/SFO ogdaginstitution?** - Mobning er altid et fælles anliggende. Hvis du er i tvivl forventer vi at du kontakter os. Heller en gang for meget end en gang for lidt - Fokus på fællesskabet - Lav en trivselsplan, som bidrager til at forebygge mobning. Skriv hvornår og hvor ofte I gør noget. - Skriv, hvordan forældregruppen i fællesskab bidrager til at håndtere mobning. For eksempel, hvordan I vil kommunikere mellem forældre og personalet - Tag ansvar for at der er lavet aftaler om afholdelse af fødselsdage, hyggeaftener m.m. - Aftal, hvordan I kontakter og kommunikerer med hinanden som forældre **Fællesskaber på de sociale medier** - Det er de voksne omkring børnene, som har ansvaret for, at børnene lærer at agere ansvarligt og beskytte sig selv i den digitale verden. - For børn kan det være svært at gennemskue, hvad man skal gøre, hvis man bliver truet, mobbet, presset eller på andre måder krænket over internettet eller på sms. - Snak med dit barn om god adfærd og sæt rammer for, hvad der tilladt og ikke tilladt ## Forebyggende indsatser Glade børn lærer bedst! Trivsel og læring er hinandens forudsætninger og derfor har vi særligt fokus på at skabe både fysiske og psykiske læringsmiljøer, som bidrager til en høj grad af trivsel. Når vi arbejder med børnefællesskaber i landsbyordningen, har vi i høj grad fokus på at skabe en positiv og involverende dialog. I et godt børnefællesskab er der tryghed, socialt ansvar, åbenhed, nysgerrighed, gensidig respekt og forståelse for mangfoldighed. ## Lærken - Sådan forebygger vi mobning ### Gennem pædagogiske aktiviteter VI planlægger aktiviteter, som fremgår af stuernes ugeplaner. Valg af aktiviteter tager udgangspunkt i børnegruppens behov. Vi justerer os altid ift. udfordringer, både individuelt og i gruppen. Alle børn skal inkluderes og føle sig set og hørt. Vi arbejder jævnligt med ”fri for mobberi” materialet (Bamseven). Her anvender vi blandt andet massagehistorier og samtaleplancher med illustrationer af følelser og venskaber. Vi læser ”venskabsbøger” og børnene taler efterfølgende om bogen i gruppen og inddrager gerne egne fortællinger fra hverdagen. Det er vigtigt at børnene kan relatere det til noget de kender. For eksempel: Sig undskyld, samarbejde, lyt og sætte grænser overfor hinanden. VI planlægger og leger ofte regel-lege og idrætslege, der understøtter børnenes udvikling af sociale kompetencer. Alle børn har ret til en plads i fællesskabet og derfor organiserer vi i perioder mindre legegrupper. Dette støtter børnene i at udvikle nye venskaber og til at opleve at de også kan få noget godt ud af at lege med andre børn, som ikke lige er ”bedste-vennen”. Når det observeres at et barn står på kanten af fællesskabet, arrangeres der aktiviteter i mindre grupper, som er sammensat med henblik på at hjælpe barnet ind i fællesskabet. Tidsplan: Der hænges ugeplaner op hver uge, hvor personalet dokumenterer deres arbejde med læreplanstemaerne – herunder også sociale kompetencer og fællesskabet. Vi følger barnets spor og har fokus på at fange og fastholde børnene gennem det fælles tredje. Her er vi særligt bevidste om at gøre børnene opmærksomme på hinandens engagement og kompetencer. I dagens rutiner tager børnenes ansvar for hinanden ved at være hjælpere/dukse inden spisning. Når vi tager på tur, så beslutter de voksne hvilke børn der skal gå sammen. Dette giver os mulighed for at hjælpe børnene til at dyrke flere venskaber. Ny tur-makker giver oftest nye muligheder og indgange til samtaler og oplevelser sammen. Tidsplan: Hver dag. SP er et af de pædagogiske værktøjer, som vi anvender når der er vanskeligheder med er barn eller en gruppe. SP analysen skaber overblik over barnets/gruppens kompetencer, dynamik og hvilke områder der er særligt behov for ekstra fokus. Ud fra dette udarbejdes handleplaner, som jævnligt følges op på. Deltagere: børn og pædagogisk personale. Ansvarlig: Primær-voksne på de enkelte grupper. ## I den frie leg Børnene opfordres til at danne legegrupper. I forbindelse med frokosten planlægger og aftaler børnene, i samspil med den voksne, hvilke lege der kan leges på legepladsen. Alle børn skal melde sig på en leg, hvilket igen øger muligheden for at det enkelte barn finder ind i et fællesskab. I perioder blander vi børnene så de prøver, at lege med andre end de plejer." Legemakkere." Når vi observerer konflikter mellem børn, så forsøger vi at guide og støtte dem. Vores mål er at børnene på sigt er i stand til selv at kunne håndtere konfliktsituationer. Vi forholder os altid nysgerrigt og reflekteret. Vi spørger ind til konflikten og undgår at lave antagelser på barnets hensigt og adfærd. Vi giver plads til at alle bliver hørt, og formulerer deres version af, hvad der optrappede konflikten. Vi giver muligheder og eksempler på hvad man kunne have sagt eller gjort, så konflikten ikke var optrappet. I vuggestuen speakes der for børnene, hvilket hjælper det lille barn med at sætte ord på sig selv. Når der speakes for barnet bidrager det til at skabe positiv opmærksomhed og vække de andres børns interesse. Til samling og spisning har børnene i perioder faste siddepladser. Dette giver mulighed for at danne nye venskaber mellem børnene. Ansvarlig: Der er to til tre voksne pr. gruppe med det overordnede pædagogiske ansvar, men i hverdagen er alle ansvarlige for alle børn i forhold konfliktløsning. ## ICDP (inkluderende samspil gennem pædagogisk relationsarbejde) Vi laver daglige observationer på børnenes sociale færden, og børnenes kommunikations strategier. De observationer/oplevelser, som er helt særlige kaldes stjernestunder. Tidsplan: Hver dag. Stjernestunder deles mellem både voksne og børn. Vi har fokus på det der fungerer og de ressourcer barnet bringer ind i det sociale samspil. Tidsplan: Stjernestunder deles mellem personalet ved Pmøder Vi arbejder med de 8 samspilstemaer, som både omhandler den følelsesmæssige dialog, den meningsskabende dialog og den guidende dialog. Minimum en gang årligt udarbejdes en oversigt over voksen-barn relationer. Tidsplan: En gang årligt. Alle børn nyder at blive set, hørt og anerkendt og det skaber glade og robuste børn, som trives. Tidsplan: Hver dag. Deltagere: Det pædagogiske personale. Ansvarlig: Det pædagogiske personale. ## Samarbejde med SFO, skole og andre daginstitutioner. I landsbyordningen er det vigtigt med kendskab på tværs af afdelinger og vi er rollemodeller for børnene, så vi lægger stor vægt på at være imødekommende og ordentlige overfor hinanden. Vi lægger vægt på den gode og trygge overgang fra daginstitution til SFO/skole. I slutningen af vinteren og starten af foråret besøger den ældste gruppe i børnehaven 0. klasse på skolen og SFO’en. De ældste børn deltager til fastelavnsfesten, og motionsdagen på skolen. Deltagere: Pædagogisk personale i 0.kl, SFO og før-skolegruppen i Lærken samt børn i 0.kl og før-skolegruppen. ## Forældresamarbejde Den daglige forældrekontakt er særlig vigtig når børnene stadig er små. Der afholdes forældremøder 2 gange årligt, og individuelle forældresamtaler en gang årligt. Forældrene opfordres til at lave legeaftaler på kryds og tværs i gruppen. Som en hjælp til dette hænges der legekammeratlister op i institutionen, hvor forældrene kan skrive sig på. Kontaktforældrene mødes minimum fire gange årligt og her kan børnenes trivsel drøftes på lige fod med alt muligt andet. Dette fora er dog forbeholdt de mere overordnede drøftelser og ikke enkelte sager. ## Særlige arrangementer Sommerfest, Halloween, idrætsdag, Store legedag, høstfest og temauge med åbent hus for forældrene. ## Indskoling og SFO - Sådan forebygger vi mobning ### Gennem undervisning og pædagogiske aktiviteter Der skiftes pladser flere gange årligt, for at styrke relationer, samarbejde eller med fokus på at skabe nye relationer eleverne imellem. Hvis der i en undervisningssituation skal samarbejdes sørger lærerne og pædagogerne for at børnene er sammensat på en måde, så alle bliver hørt. Det kan også være at gruppesammensætningen er CL-baseret, således at alle i gruppen har en rolle og dermed bliver alle deltagere en vigtig brik for at kunne løse opgaven. Dette kan også gøre sig gældende for makkerpar. I alle klasser udarbejdes klasseregler for sprog og adfærd. Dette skal sikre at ingen bliver drillet, talt grimt til eller holdt uden for. Alle indskolingsklasser har prioriteret at holde klassens tid som en del af klassens skema. I denne lektion arbejdes der med klassens trivsel og der øves metoder til håndtering af konflikter. Dette kan fx gøres gennem små cases eller skuespil som børnene selv skal fremføre og analysere på. Nogle klasser bruger en særlig pædagogisk tilgang der kaldes ulve og girafsprog. Andre bruger heltetræning. Deltagere: Børn. Ansvarlige: Lærere UUV-lektioner bruges jævnligt på samarbejdsøvelser som styrker samarbejde og relationer i klassen. Der er her også fokus på at få det enkelte barns styrker i spil eller øvelser, der går på at finde ting man har til fælles. Forestil dig et barn, der elsker fodbold og ikke føler han har noget til fælles med drengen i klassen, der elsker at tegne. Sæt de to sammen og bed dem om at lave en liste på 10 ting, de har tilfælles. Det kunne være at de begge er drenge, de har begge en mor, de går begge i 1. Klasse, de kan begge lide at se Voice Junior osv. Der er altid noget man har til fælles med andre mennesker. Ture ud af huset støtter følelsen af et klassefællesskab og kan ligeledes skabe grobund for nye relationer eller styrke nogle, der er der i forvejen. Deltagere: Børn- Ansvarlige: Lærere. ### I frikvarterer og i den frie leg Legepatruljen er med til at opfange de børn, der ellers ikke er med til en leg i frikvarterne. Legepatruljen giver også mulighed for at børnene kan lege på tværs og lege med elever, de ikke plejer. Gårdvagter har mulighed for at holde øje med legene og opdage børn, der ikke er med i en gruppe. Gårdvagterne kan også hjælpe i en konflikt, men der er en værdi i, at børnene kan klare konflikterne med et lille pædagogisk skub. Gårdvagten vil typisk prøve at finde til bunds i, hvad der er hændt og sørge for at alle parter bliver hørt og lyttet til. Ansvarlig: Gårdvagten I de enkelte klasser aftales legegrupper for nogle af pauserne i løbet af ugen. Dette gøres, hvis lærerne i klassen oplever at nogle børn står lidt på sidelinjen ift. at indgå i lege i pauserne. Med legegrupper i én af pauserne kommer man dette til livs og fremmer at eleverne kan lege med flere forskellige. I perioder lader vi også børnene vælge sig ind på en aktivitet i den ene pause. Dette er med samme formål som ovenstående. Deltagere: Børn. Ansvarlig: Klasselærerne Den frie leg kan ligeledes være forbyggende. Nogle børn synes måske, det faglige er rigtig udfordrende og derfor kan det være svært at være og indgå i undervisningen. Men i den frie leg har alle børn muligheder for at skabe et univers, hvor de ikke er udfordret og dette univers kan give noget selvtillid og selvværd hos den enkelte samt status ift. de andre, der er med i den frie leg. I den frie leg kan eleverne med andre ord få deres styrker i spil eller afprøve forskellige roller. ### Samarbejde med daginstitutioner I indskolingen har vi læsemakkere, hvor børnene mødes på tværs af klasser eller skole/børnehave. Fx læser 1. Klasserne for april-børnene. Dette skaber en tryghed og en begyndende relation mellem skole- og børnehavebørn. Denne relation kan bruges når aprilbørnene starter i 0. Klasse. På årets motionsdag kommer børnehaven og løber med på kirkeløbet sammen med indskolingen. Her dannes der ligeledes grobund for begyndende relationer og en større tryghed for de yngste. Deltagere: Børnehavebørn, indskolingsbørn og pædagogisk personale Ansvarlig: Lærere og pædagoger I selve overleverings-samarbejdet deles der viden om det enkelte barn – både udfordringer og ressourcer. Med denne viden kan skolen få barnets ressourcer i spil og tage hånd om de udfordringer, der måtte være. Andre dage, der også fremmer relationerne er: Store legedag, temauge, sommerkoncert, besøgsdage i SFO. ### ICDP (Inkluderende samspil gennem pædagogisk relationsarbejde) ICDP kan bruges til at få øje på samspil mellem børnbørn eller lærer-børn. Ligeledes kan det bruges til at styrke relationen mellem lærer-elev eller lærer-klasse. ICDP fokuserer overordnet på alt det, der virker og fungerer godt. ICDP spiller godt sammen med SP-modellen, hvor vi har fokus på det enkelte barn og dets trivsel. Her kan ICDP bruges til at få øje på, hvor udfordringen særligt ligger og hvad man som lærer/pædagog kan gøre for at styrke relationen. Når først relationen er på plads kan man tage de svære samtaler med barnet, men man kan også udfordre barnet så han/hun får sine styrker i spil på den bedst mulige måde ### Digitale medier I indskolingen har vi primært fokus på digitale færdselsregler – altså hvad bruger man de digitale medier til og hvad gør man ikke. Vi taler også med børnene om den rette brug af kamera og video og etikken herom. Jo større kendskab og forståelse for de enkelte medier, eleverne har, jo større er chancen for at de ikke overtræder nogle sociale grænser senere hen. Børnene skal lære hensigten bag de digitale medier at kende samt de mange muligheder de giver, men de skal også lære deres begrænsninger og etikken at kende. De digitale medier kan være socialt fremmende, men vi er også opmærksomme på, at de hurtigt kan være det modsatte. ### Forældresamarbejde God trivsel i en klasse er et ansvar for alle de voksne omkring klassen. Forældrene skal støtte op og invitere alle børn ind. Dette kunne fx gøres gennem lege- eller spisegrupper. Forældrene skal støtte op om klassens regler. Der skal også være klare regler omkring fødselsdage. Enten hele klassen eller hele pige- eller drengegruppen. Deltagere: Børn. Ansvarlig: Lærere og forældre Det er også vigtigt at børnene ikke skal inddrages i alt hjemme hen over spisebordet. – Ikke alt skal deles i børns påhør. Det far og mor snakker om kan hurtigt blive overtaget af børnene. Har man som forældre noget skidt at sige om andre forældre i klassen eller en elev, så sig det når eget barn ikke høre det. Og ellers så sørg for at børnene får nogle nuancer – for intet er sort og hvidt når det kommer til børn og deres indbyrdes relationer og sociale dynamikker. Det kunne evt. være godt at sætte tid af på et forældremøde om ’den svære samtale’ forælder og forælder imellem. Hvordan kommunikerer vi i forældregruppen, hvis to eller flere børn har fået et anstrengt forhold? Vær desuden nysgerrig på barnets oplevelse af hændelsen. Stil spørgsmål, gå opklarende til værks og vær ikke fordømmende på forhånd. Der er ofte flere sider af samme. ### Særlige arrangementer Forslag: Forældre-kursus/foredrag. En ekspert udefra. Forslag: Overnatning med forældre. Lær klassen at kende og de sociale dynamikker der er på spil. Med kendskab kan man lettere handle og forebygge. ## Mellemtrin og klub - Sådan forebygger vi mobning ### Gennem undervisning og pædagogiske aktiviteter Helt generelt har vi fokus på trivslen i alle aktiviteter. Eksempler på praksis: Morgensnak hver morgen, hvor eleverne får lov at fortælle. Voksenstyring betyder, at alle får lov at sige noget, og ingen får lov at dominere. Deltagere: Børn. Ansvarlig: Lærere Der arbejdes på en stemning om at fejl i klassen er godt for læringen - vi bakker op om hinanden. Personalet går foran med den gode tone. Det gode eksempel. Børnene sættes sammen på nye måder i gruppearbejder, for at støtte klassens samarbejdsevner. Klassen kan sidde i grupper. Regler for gruppearbejde kan forebygge eksklusion - læreren styrer processen, så rollerne i gruppearbejdet ikke domineres af enkelte elever. Ture til Hedeland med et fagligt indhold, men med et underliggende fokus på trivsel, sociale dynamikker og relationsarbejde. Pigemøder og drengemøder, der handler om, hvordan man er en god kammerat og om, at man kan opleve forskelligt. Det kan trænes uden at konflikten er der. Hvis der opstår noget, handler vi hurtigt. Et heltetræningsforløb kan styrke både den enkelte elevs resiliens og selvfølelse, og klassens sociale relationer. Børnene trænes i at sige pyt. Det er vigtigt at kunne komme videre på trods af små uretfærdigheder. Holddannelser på tværs af klasserne i undervisningen giver sammenhold med andre klasser. I sfo og klub er børnene sammen på tværs af klasserne, hvilket er med til at give en følelse af at høre til og af samhørighed. Makkersamarbejdet mellem 6. og 0. klasse giver tryghed for de små og giver de store ansvarsfølelse. ### I frikvarterer og i den frie leg I perioder er der legegrupper for klasserne eller for piger eller drenge, for at udvide det sociale spillerum og relationerne. Legepatrulje sætter gang i lege for de mindre klasser, hvilket mindsker risikoen for at føle sig udenfor. Inklusionstimer/støtteundervisning kan i særlige tilfælde omlægges til frikvarter. Det har givet gode resultater at der er en voksen med ude, som kan sørge for at bevare den gode tone og hjælpe med de gode relationer. Det anerkendes, at jo ældre børnene bliver, des mere ret har de til selv at vælge deres samvær i frikvartererne. Lister med gode ideer til lege eller spil, og inden frikvarteret kan man spørge klassen, om der er nogen, der har lyst til en af aktiviteterne. Så kan børnene vælge til, hvis de har lyst. Personalet vælger at investere sig selv i lege med eleverne, hvilket giver mulighed for uformelle snakke og rigtigt gode relationer. Det kan give meget igen, hvis der senere kommer samtaler, som er svære at tage. Det respekteres at børn har brug for en pause fra de voksne, og selv kan kontakte en gårdvagt, hvis de har brug for voksenkontakt eller hjælp. ### Samarbejde mellem klub, foreninger og andre skoler Samarbejde og kommunikation mellem skole og sfo/klub er formaliseret i team-møder, hvor klasseteam af lærere og klassepædagog deltager. Personalet i Landsbyordningen kender hinanden så godt, at det er nemt at aflevere beskeder om enkelte elever mellem institutionerne. Klassepædagogen deltager i klassens undervisning, og ser eleverne i undervisningssituationen. ### ICDP (inkluderende samspil gennem pædagogisk relationsarbejde) Personalet har foretaget analyser af egen fremtoning i film, optaget i situationer med børn. ICDP sætter ord på noget af det relationsarbejde, der foregår. Den fælles terminologi er i nogle situationer med til at lette dialogen om relationsarbejdet. ### Samarbejde med forældre Det prioriteres at skabe et godt samvær mellem forældre i klasserne. Samarbejdet med forældre bygger på at oplysninger er en forudsætning for et godt samarbejde. Forældre kontaktes ved situationer, for at oplevelser i skole og institution ikke skal udvikle sig til noget alvorligere. Forældre opfordres til at kontakte skole og institution med bekymringer eller undren, for at eventuelle misforståelser kan ryddes af vejen eller der kan sættes ind med foranstaltninger, der kan afhjælpe mulige problemer. ### Særlige arrangementer Forældre deltager i aktiviteter i klubben, hvis deres børn er usikre eller nervøse over for at deltage. Det har været rigtig positivt. ### Digitale medier Emner om adfærdsregler, sikkerhed og etik på nettet gennemgås i klassen. Emnet er prioriteret i klassesamtaler. ## Håndtering af mobning Hvis et barn bliver mobbet, vil vi altid forholde os til hele børnegruppen. Kampen mod mobning er et fælles ansvar og vi vil derfor arbejde med at styrke børnegruppens tolerance og sammenhold. ## Reerslev skoles landsbyordning - Sådan håndterer vi mobning ### Det udsatte barn Når en lærer eller pædagog oplever tegn på, at et barn er i mistrivsel pga. mobning skal den voksne tale med barnet om, hvordan barnet har det. Den voksne lytter og spørger undersøgende ind til barnets oplevelser. Det kan f.eks. være spørgsmål som: - Hvornår er det sket? - Hvordan er det sket? - Hvor er det sket? - Hvor længe har det stået på? Den voksne møder altid barnets fortælling åbent, respektfuldt og med accept af det der fortælles. Deltagere: Barnet og lærere/Pædagoger. Ansvarlig: Lærere/Pædagoger. Tidsplan: Når mobning er konstateret, tages der altid en snak med barnet. ### Børnegruppen/klassen Klassen/børnegruppen inddrages i samtaler om mobning og i udarbejdelse af en fælles handleplan for hele klassen/gruppen. Lærer/pædagog spørger ind til, hvad klassen/gruppen kender til i den konkrete mobbesag uden at udstille de involverede børn. Spørgsmål til at hjælpe refleksionen i gang kunne være: - Hvordan kan og skal vi arbejde på at klassen/gruppen bliver et trygt sted at være? - Hvad er en god omgangstone? Børnenes input til hvordan de kan arbejde med bedre trivsel for klassen/gruppen skal være synlige i lokalerne. De voksne, som har kontakt til børnene i klassen/gruppen inddrages og orienteres således, at alle har mulighed for at følge op på og arbejde med klassens/gruppens trivsel. Her kan evt. indtænkes Børns vilkår eller Mary fonden. Deltagere: Klassen/gruppe, de involverede lærere og pædagoger. Ansvarlig: Lærere og pædagoger. Tidsplan: Der afholdes møder med børnegruppen/klassen umiddelbart efter mobning er konstateret. ### De involverede børn Lærer/pædagog afvikler individuelle samtaler med de direkte involverede. Hvor der kan stilles følgende spørgsmål: - Hvornår er det sket? - Hvordan er det sket? - Hvor er det sket? - Hvor længe har det stået på? Deltagere: børnene, lærere/pædagoger. Ansvarlige: Børnene, lærere/pædagoger. Tidsplan: Umiddelbart efter tager lærer eller pædagog en samtale med børnene. Lærer, pædagog og ledelse vil i samråd vurdere den videre proces. ### Forældre og fagpersoner orienteres Lærer og pædagog kontakter hurtigst muligt forældrene til børnene og indkalder til møder. Skolen/institutionens holdning til mobning præciseres. Det forventes, at forældrene støtter og bakker op om det videre samarbejde. Det betyder bl.a. at både børn og forældre skal være opmærksomme på, hvordan de omtaler andre børn både i det private og i alle afdelinger i landsbyordningen. Forældrene orienteres om barnets handleplan. De øvrige forældre til klassen/børnegruppen orienteres om hvordan der i en periode vil blive arbejdet med trivsel i klassen/gruppen. Det vurderes, hvor vidt der er behov for rådgivning og vejledning i udarbejdelse af handleplan for mobberne. Deltagere: Lærere, pædagoger, forældre til de involverede børn. Ansvarlig: Lærere og pædagoger. Tidsplan: Handleplanen er udarbejdet senest en uge efter. Opfølgning på handleplanen koordineres jævnligt mellem lærere og pædagoger. Barnet involveres i egen handleplan og i den løbende opfølgning på denne. ### Ledelsens rolle Ledelsen har særligt fokus børnenes trivsel og psykiske læringsmiljø. Deltagere: Ledelsen i Reerslev skoles landsbyordning. Ansvarlig: Ledelsen i Reerslev skoles landsbyordning. Tidsplan: Hvert år gennemføres trivselsundersøgelse på skolen og børnemiljøvurdering i daginstitution. På baggrund af data herfra udarbejdes der handleplaner for de enkelte børnegrupper. Det prioriteres at skabe et fælles pædagogisk fundament for arbejdet med relationsdannelse. Resultaterne fra trivselsmåling og børnemiljøvurdering anvendes af lærerne og pædagogerne til at udarbejde handleplaner for hver enkelt klasse/børnegruppe. Tidsplan: Hvert andet år laves en undervisnings-miljøvurdering. Ledelsen orienteres og involveres når en lærer/pædagog konstaterer at mobning finder sted. Ledelsen kan deltage i samtaler med forældre til mobbere. Ledelsen orienteres om arbejdet med klassen/gruppen og følger jævnlig op på hvordan det går. Tidsplan: Handleplaner for trivsel og børnemiljø udarbejdes i august/september. ## Forankring af antimobbestrategien Antimobbestrategien skal være kendt af hele personalegruppen og forældre til børn i landsbyordningen, således at den kan fungere som et fælles afsæt for hvordan vi sammen håndterer mobning. - Indsatser i forbindelse med forebyggelse af mobning skrives ind i årsplanerne på hver årgang og for hver børnegruppe. - Trivselsdag på tværs af alle klasser og børnegrupper i landsbyordningen afvikles en gang årligt - Klassens/børnegruppens trivsel er et gennemgående emne ved klasse- og børnemøder. - Inklusion i fællesskaber er fast emne ved forældremøder og forældresamtaler - Elevrådet behandler antimobbestrategien hvert andet år og bidrager med nye input til denne. - Fællesbestyrelsen reviderer antimobbestrategien hvert andet år og sikrer at denne hele tiden er et dynamisk redskab til brug for det pædagogiske personale og forældrene. - Kontaktforældrene involveres og inviteres efter behov. - Antimobbestrategien skal altid være let tilgængelig på skolens og daginstitutionens intranet. - Antimobbestrategien sendes/formidles til nye familier i landsbyordningen. - Værdierne, fællesskab, tryghed og respekt samt antimobbestrategien skal være synlig i landsbyordningens lokaler.